Jeg er en lærer med 37 års undervisningserfaring. Mine linjefag er matematik og idræt, men jeg har også undervist i dansk og kreative fag i alle årene. Jeg har undervist i matematik og dansk fra 1. - 9. klassetrin. I 28 år af min lærertid, har jeg arbejdet på to forskellige friskoler, og jeg brænder for friskoletanken. Her er det vigtigt, at børnene er trygge, og at hver enkelt elev ses som den person, de er. Der bygges på elevernes stærke sider, for derved at give dem selvtillid. Læreren har et meget tæt forhold til sine elever og et godt samarbejde med hjemmene. Tillid er meget vigtigt her. I det hele taget holder jeg af at gøre en forskel for mine elever.
Jeg er positiv, glad, imødekommende, ansvarsbevidst og stabil. Mine elever har tit sagt, at jeg er rigtig god til at undervise og forklarer ting, så de nu forstår det.
I juli 2023 stoppede jeg som lærer for at få mere tid til min familie og mine interesser (gymnastik, håndarbejde - i det hele taget alt kreativt, gåture, bagning, læsning og meget andet. Det har været fint, men da jeg stadig elsker at undervise, vil et bijob som lektiehjælper være perfekt. På den måde vil jeg stadig have kontakt til mit fag, som jeg altid har brændt for.