Hej og velkommen til min underviserprofil!
Jeg hedder Sidsel og til dagligt læser jeg psykologi på Århus Universitet. Jeg er en meget rolig, venlig og smilende pige, der elsker at lære fra mig. I min fritid elsker jeg at læse, være sammen med venner og familie samt spille og skrive musik.
Jeg er passioneret omkring at hjælpe og vejlede, og er tålmodig og god til at lytte. Som underviser vil jeg kunne skabe et roligt og trygt miljø, hvor der er frirum til at spørge om alt, og til at udvikle sig fagligt på en hyggelig måde. Det er vigtigt for mig, at min elev ikke føler sig stresset eller utilpas omkring skolen, og jeg går derfor meget op i at møde eleven der hvor de er, og hjælpe dem på den måde der giver bedst mening.
Jeg er lektiehjælper, fordi det betyder meget for mig at kunne gøre en forskel i et barns eller ungt menneskes liv. Derudover er jeg passioneret omkring læring, og vil gerne dele min glæde til dette. Til sidst nyder jeg at danne trygge relationer, så vi sammen kan få det bedste ud af skole og læring.
Jeg glæder mig til at møde min næste elev!