Hej
Jeg hedder Benjamin, og jeg er en frisk fyr på 23 år.
Jeg studerer psykologi på Aarhus Universitet på kandidatniveau og underviser ved siden af, hvilket jeg holder rigtig meget af.
Som underviser ligger min styrke i, at jeg er god fagligt såvel som socialt, og så har jeg altid et smil på læben.
Jeg er hjælpsom og fleksibel og kan forhåbentlig give mange lærerige oplevelser. Jeg forsøger altid at tilrettelægge undervisningen, så eleven er mest muligt motiveret til at lære, samt er tilpas udfordret og derved får størst udbytte af undervisningen.
Hos mig er eleven altid i fokus i et trygt og kreativt læringsrum.
I min fritid er jeg meget glad for sport, mad og en god bog eller film.
Jeg glæder mig meget til at dele min viden med dig!