Hej og velkommen til min underviserprofil!
Mit navn er Kirsten.
Faglig baggrund:
Jeg arbejder til daglig som forskningsassistent inden for psykologi og læser kandidatuddannelsen i psykologi. Jeg har erfaring med undervisning, formidling, udredning samt arbejdet med mennesker i kliniske sammenhænge.
Jeg tilbyder undervisning i:
- Psykologi (C- og B-niveau)
- Dansk (op til C-niveau)
- Religion, historie og filosofi (C-niveau)
Hvordan jeg underviser:
Som underviser lægger jeg stor vægt på at skabe et trygt og roligt læringsrum, hvor der er plads til spørgsmål, nysgerrighed og forskelligt tempo.
Jeg tilpasser undervisningen til den enkelte elevs behov og tager udgangspunkt i elevens aktuelle læringsmål. I fag som dansk arbejder jeg med forståelse, skriftlighed og opgaveløsning med afsæt i Fælles Mål (EMU), så undervisningen understøtter elevens faglige udvikling på en struktureret måde.
Jeg forbereder mig altid op til undervisningen, så vi arbejder målrettet med det, der giver mest mening for den enkelte elev.
Motivation og læring:
Jeg er optaget af at støtte elever i ikke blot at forstå stoffet, men også i at opbygge faglig selvtillid og motivation. Min tilgang er præget af tålmodighed og tydelig formidling, og jeg forsøger altid at forklare også komplekst stof på en overskuelig måde.
Jeg tror på, at alle kan lære med den rette støtte og tilgang.
Hvorfor jeg er lektiehjælper:
Jeg brænder for den relationelle kontakt og for at gøre viden mere tilgængelig for alle. Det er meningsfuldt for mig at hjælpe elever med at få bedre forståelse for deres fag og opleve større tryghed i deres skolearbejde.
Om mig:
Som person er jeg rolig, samvittighedsfuld og engageret. I min fritid interesserer jeg mig blandt andet for psykologi, sundhed og personlig udvikling.