Hej og velkommen til min underviserprofil!
Mit navn er Alvilda og jeg er på 2. semester i mit studie i katastrofe- og risikomanagement. Udenfor mit studie er jeg glad for at bruge tid på madlavning, læsning, tegning og sammen med mine venner.
Jeg er tålmodig og engageret og går op i at skabe et trygt rum, når jeg underviser. Jeg holder af at hjælpe nogen med at opnå den selvsikkerhed og lærevillighed, der kommer med en følelse af øget forståelse.
Jeg har erfaring som lektiehjælper, da jeg i mit sabbatår har arbejdet som mentor for både folkeskoleelever og gymnasieelever. Derudover har jeg også erfaring i arbejde med børn, da jeg i flere år har undervist et teaterhold for børn mellem 1.-3. klasse.
Mine kompetencer som tutor ligger specielt i støtte til skriftlige opgaver. Jeg har et godt overblik og er god til at hjælpe med at danne struktur. Jeg har speciel erfaring med faget historie, i hvilket jeg i 2023 modtog førstepræmien i Historielærerforeningens historiekonkurrence, og deltog i Eustorys Next Generation Summit for unge europæiske vindere af nationale historiekonkurrencer.
Jeg glæder mig meget til at møde dig!