Hej, mit navn er David.
Jeg er en sød og empatisk ung mand, som er i gang med mit sabbatår. I min fritid spiller jeg fodbold i Aarhus Fremad, hvor jeg spiller på Danmarksserie-holdet. Derfor er jeg meget aktiv og elsker også at dyrke sport med og mod mine venner, som jeg også ynder at være sammen med efter dysten. Derudover bor jeg i Risskov i Aarhus sammen med min familie, hvor jeg har boet hele mit liv. Desuden har jeg en kæreste, som jeg også godt kan lide at tilbringe min tid med.
Som lektiehjælper har jeg stort fokus på læringsprocessen. Denne proces er forskellig fra elev til elev, hvilket også er derfor, at jeg vil tilpasse måden at hjælpe på til den enkelte elevs behov, og hvilken måde eleven bedst lærer på og får mest ud af min hjælp. Elevens alder og faglige niveau har også meget at sige i, hvordan jeg pædagogisk går til opgaven at hjælpe. Dermed er min hjælp til to elever aldrig ens, og den skal også udarbejdes i fælleskab med familiens og elevens egne ønsker og mål.
Generelt går jeg ind for, at det er okay at lave fejl, da det nemlig er den måde, man lærer på. Derudover går jeg ikke ind for "den sorte skole". Man skal selvfølgelig altid arbejde med det og lægge en seriøs indsats for at blive bedre, men man kan også godt lære på en sjov måde, som booster indlæringen. Jeg kommer derfor altid med et smil på læben og vil sikre et godt og sjovt forhold til eleven, så eleven ser frem til, at jeg kommer og hjælper. Det, tror jeg, er den bedste og mest læringsrige måde at være lektiehjælper på.
I forhold til mit tidligere arbejde med børn, så har jeg i mit sabbatår lavet 1,5 måneders frivilligt arbejde i Thailand, Cambodja og Vietnam. Her underviste jeg børn i skoler, som gav underprivilegerede børn og unge fra fattige og hårde kår mulighed for at være i en tryg og læringsfyldt institution. Disse tilbud, som jeg har hjulpet og været en del af, er utroligt vigtige, da de er i lande, hvor børn ofte bliver sat til at arbejde i en meget tidlig alder. Netop det frivillige arbejde som underviser i Asien har givet mig lyst til at arbejde videre med børn, da jeg oplevede, hvor enestående de kan være, selv når de kommer fra tilværelse, hvor man lever fra hånden til munden. Derudover har jeg på min rejse også fået en yderligere forståelse for, hvor vigtigt ordentlig omsorg og læring er for børn. Dette vil jeg derfor gerne være med til at styrke i Danmark
også.
Lige nu arbejder jeg tilmed i en børnehave. Derfor har jeg arbejdet med børn og unge i alle aldre, og har pædagogiske kompetencer, som jeg vil bruge i min hjælp til eleven.
Jeg glæder mig meget til at møde min næste elev!