Hej jeg hedder Sigrid Egsgaard. Jeg har sabbatår lige nu, hvor jeg arbejder i børnehave/vuggestue. Tidligere gik jeg på Favrskov Gymnasium, hvor jeg havde linjen samfundsfag og matematik.
Jeg har tidligere undervist privat i matematik på folkeskoleniveau, hvor vi tydeligt kunne se en fremgang i elevens niveau. Tidligere, når jeg har undervist, har jeg hjulpet til med lektier og eventuelle afleveringer, hvis det har været tid til overs, har vi lavet nogle øvelser jeg fandt på. I min undervisning tidligere, har jeg prøvet sammen med eleven at finde på nogle lidt sjovere og kreative løsninger til læringen, hvilket gør det sjovere for begge parter.
Jeg synes det er fedt, at kunne lære fra mig og hjælpe andre, hvilket også er derfor jeg er lektiehjælper.
I min fritid bruger jeg meget tid med min familie og mine venner, også spiller jeg fodbold nede i den lokale fodboldklub. Derudover elsker jeg musik. Jeg hører rigtig meget musik og har tidligere spillet lidt forskellige instrumenter.