Hej! Mit navn er Mads. I efteråret blev jeg færdiguddannet som journalist fra Journalisthøjskolen i Aarhus. Jeg bor i byen og er vokset op i området. I min fritid kan jeg godt lide at bruge tid med mine venner og en række forskellige mindre hobbyer og lidt nørdede interesser.
Jeg tilmeldte mig GoTutor, da jeg elsker at formidle, engagerer og være med til at hjælpe succesoplevelser, man måske kan mangle i nogle fag, på vej. Mit mål er at skabe et tillidsbånd og et trygt rum, så der er grobund for den bedst mulige lektiehjælp med det bedst tænkelige output. Det er fedt, at have med børn og unge at gøre og se både faglig udvikling, men også hvordan selvtilliden kan vokse.
I min egen skole- og gymnasietid havde jeg fag, jeg havde meget nemt ved, men også fag, jeg hverken var god til eller havde det godt med. Jeg kender til oplevelsen af begge ender af det faglige spektre og ved, hvordan det kan være at kæmpe med både fagligt og personligt.
Uanset, hvem man er, har man brug for at blive mødt på ens eget niveau fagligt og personligt. Det gælder både den personlige kontakt og måden, man lærer bedst. Det handler for det meste om at finde de små og store ting, der kan motivere, metoden, hvorpå man lærer bedst, og hverken at føle, man er dum eller uintelligent. Forudsætningen for er, at begge parter har tillid til hinanden, så man ikke er bange for at fejle, og at succeser fremavles, deles og fejres.
De erfaringer og overvejelser tager jeg med mig som lektiehjælper. Det vil være min tilgang, og når tilliden er opbygget, skal det hele nok gå godt.