Hej og velkommen til min underviserprofil!
Mit navn er Shivtanay. Jeg er en rolig, selvsikker og tålmodig person, der går op i at skabe et trygt og motiverende læringsmiljø. Jeg dyrker løb og styrketræning og har tidligere spillet meget fodbold, sport har lært mig værdien af disciplin, som jeg også tager med mig i min undervisning. Derudover interesserer jeg mig også for computerspil, så dette kan jeg bruge som et middel til perspektivering, hvis dette er noget eleven kunne gavne af.
Som underviser møder jeg eleven i øjenhøjde og forklarer ting på en måde, der giver mening for dem. Jeg har gennem hele min skolegang hjulpet klassekammerater, der havde svært ved at koncentrere sig eller manglede motivation, og det har givet mig erfaring med at skabe ro, struktur og lyst til læring.
Jeg ved, hvor stor en forskel god lektiehjælp kan gøre, for jeg har selv haft glæde af det i både folkeskolen og gymnasiet. Nu vil jeg gerne give den oplevelse videre, med fokus på faglig udvikling, selvtillid og glæde ved læring.
Jeg ser meget frem til at møde min kommende elev!