Hej og velkommen til min underviserprofil!
Mit navn er Nadja og jeg er i gang med en STX-uddannelse i Holstebro, hvor jeg har studieretningen samfundsfag A og engelsk A. I min fritid bruger jeg især tid med min hest, og så træner jeg to crossdance-hold (medinstruktør på et hold for voksne og instruktør på et hold for børn i alderen 6-10 år).
Mit arbejde som instruktør gør, at jeg er øvet i at lære fra mig og interagere med børn, der skal lære noget nyt. Jeg elsker at mærke, når en person bliver mere selvsikker på noget eller får en forståelse for noget nyt. Jeg synes det er super fedt at kunne hjælpe med at forbedre folks læring.
Jeg lægger meget vægt på, at det er okay, når noget er svært. Man skal blot gøre sit bedste. Undervisningen skal være et trygt sted, hvor man tør stille spørgsmål og begå fejl. Jeg vil gøre mit bedste for at forklare og indlære ting på forskellige måder. Vi er alle forskellige, og vi lærer derfor også ting på forskellige måder.
Jeg ser frem til at møde dig!