Jeg er pensioneret gymnasielærer i matematik med 40 års undervisningserfaring fra Handelsgymnasiet.
Jeg er medforfatter til forlaget Systimes aktuelle IT- baserede matematik lærebogssystem for Handelsgymnasiet Plus1, Plus2 og Plus3.
Jeg vil lægge vægt på at engagere dig i matematik i et trygt og hyggeligt læringsmiljø.
Hvem er jeg som person? Jeg har 'ry' for at være en tålmodig, rolig og venlig underviser.
Jeg har undervist mange slags elever: Elever i folkeskolen, på tekniske skoler, i gymnasiet og voksne elever på GSK.
Vi skal sammen opbygge et trygt og hyggeligt læringsmiljø:
Jeg vil lytte til dine udfordringer, og tilstræbe at forklare matematikken ud fra din synsvinkel. Og gerne med forskellige/nye forklaringer.
Jeg har fokus på, at nogle elever - måske også dig - kan have haft 'traumer' i matematik under dit skoleforløb. Jeg vil vise dig at du faktisk godt kan.
Jeg holder meget af at undervise, så GoTutor er en oplagt mulighed for mig. Jeg glæder mig meget til at møde dig.