Hej og velkommen til min underviserprofil
Mit navn er Astrid. Lige nu går jeg i 2.G på HHX, hvilket jeg er meget glad for.
Jeg har altid elsket at gå i skole, og jeg holder meget af at lære fra mig, hvilket også er noget jeg tit har fået at vide at jeg er god til. Jeg er en meget rolig person og jeg er god til at lytte. Og sp har jeg selv to mindre søskende som jeg især i de mindre klasser og under Corona hjalp meget med deres lektier. Så det med at være tålmodig og rolig er helt klart en af mine stærke sider.
Uden for skolen bruger jeg mest min tid på at være sammen med mine venner og familie, løbetræne og læse, og selvfølgelig lave mine egne lektier og afleveringer. Mine hobbyer har siden jeg var lille været dans og gymnastik, og nu hvor jeg er blevet ældre har jeg også fået at læse og skrive højt på listen over ting som jeg holder meget af.
Jeg ville nok beskrive mig selv som et kreativt ordensmenneske der godt kan godt lide at have styr på tingene og at være kreativ på mange forskellige måder. Ting som at skrive, som jeg skrev ovenover, at tegne og at organisere, er noget jeg holder meget af.
Jeg glæder mig meget til at møde min næste elev!