Hej! Velkommen til min profil ved GoTutor.
Mit navn er Elenora, og jeg er en hjælpsom, venlig og organiseret person, som ønsker at lære fra mig. I min fritid læser jeg, træner (løber, går til ridning), mødes med mine veninder og laver mad.
Jeg er født og opvokset i Tyskland, så jeg kan tale flydende tysk. I Tyskland gik jeg på en international skole (Europäische Schule Frankfurt), så jeg er vant til at have mange sprog omkring mig, hvorfor jeg også er flydende i dansk og engelsk.
Udover tysk, er mit stærkeste område dog de naturfaglige fag, som jeg synes er interessante.
Yderligere arbejder jeg som lærervikar på en skole, hvor jeg underviser klasser fra 0.-9 i alle fag, så jeg har erfaring med at undervise.
Jeg har undervist tre 8. klasser i tre måneder i tysk, imens deres tysklærer var på barsel. Jeg overtog altså undervisningen, som jeg selv planlagde, hvor jeg bl.a. også lavede prøver med klasserne.
Når jeg skal skabe en god relation med eleven, er jeg afslappet og spørger ind til elevens interesser og prøver at vise eleven, at han/hun kan være tryg sammen med mig. Derudover viser jeg også gerne, at det er helt i orden, at man laver fejl engang imellem - der er ingen der er fejlfri.
Som underviser forsøger jeg altid at give elever et smil på læben og prøver at forklare/uddybe det, der står i lærerbogen med et eksempel f.eks. fra hverdagen, hvis lærebogen ikke lige giver mening. Derudover er jeg meget tålmodig og bliver ved, indtil eleven har forstået, hvad han/hun skal gøre. Der er aldrig sure eller irriterede miner i min undervisning.
Jeg er lektiehjælper ved GoTutor, fordi jeg synes det er sjovt at undervise og fordi det er vigtigt for mig, at man kan hjælpe de elever, der har det fagligt svært i skolen. Jeg glæder mig til at møde min næste elev!