Kære kommende elev - velkommen til min underviserprofil hos GoTutor!
Jeg hedder Bjarne, og jeg glæder mig til at blive din nye underviser. Jeg er meget alsidig og erfaren inden for sprog, hvor jeg tidligere blandt andet har undervist specialgrupper inden for hotelbranchen. Jeg har desuden brugt mine erhvervede sprogevner i forbindelse med længerevarende arbejdsophold i Tyskland, Frankrig og Australien. Og ikke mindst har jeg nedenstående erfaring med hensyn til undervisning af elever, med meget forskellig alder og fagniveau.
Jeg har arbejdet dagligt med sprog på erhvervsfagligt niveau i en international produktionsvirksomhed i Danmark igennem 23 år, både mundtligt og skriftligt - med sprogene dansk, engelsk, tysk og fransk. Hos GoTutor har jeg arbejdet med de nævnte sprog cirka 3½ år / 162 undervisningstimer – via online Teams-møder samt ved privat fremmøde og på gymnasium. Jeg underviser nu også i samfundsfag, og jeg holder mig dagligt opdateret inden for alle mine fagområder.
Som underviser lægger jeg stor vægt på at viderebringe en god læring af mit faglige område til dig som elev, uanset din alder - via et varieret, effektivt og positivt undervisningssamarbejde, elev og underviser imellem. Og som underviser tilstræber jeg, at du som elev når dit undervisningsmål – i forhold til dit studium og dine eksaminer.
Jeg ser frem til at møde dig!