Jeg hedder Vicky og jeg studerer på KU til veterinærmedicin.
Jeg brænder for at være lektiehjælper, da jeg selv har oplevet, at nogle fag har været svære. Jeg blev screenet som ordblind i 6. klasse, men har trænet det til at være minimalt, og det vil jeg gerne hjælpe andre med.
Som underviser snakker jeg med eleven og hører, hvordan eleven bedst muligt lærer og arbejder, og det indretter jeg mig efter. Dermed kan jeg holde oplæg, lave lege eller andet ift., hvad der fanger og hjælper eleven. Jeg vil gerne have et godt forhold til eleven, så forholdet mellem lærer og elev ikke er så formelt. Dermed bliver eleven mere tryg og lærer bedre.
Udover at være lektiehjælper har jeg arbejdet som pædagogmedhjælper, i 1,5 år, hvilket har givet nogle pædagogiske færdigheder.
Jeg studerer som sagt til veterinærmedicin, så jeg er dygtig i de naturfaglige fag.
Jeg er en god og arbejdsom pige, som er meget aktiv i sin fritid, med håndbold, træning og vennerne.