Hej, jeg hedder Sarah. Min motivation for jobbet som lektiehjælper er stor, da jeg godt kan lide at hjælpe, da jeg gerne vil gøre en forskel for mine medmennesker og da jeg gerne vil sørge for at de har et trygt og lærerigt læringsrum.
Da jeg i år 2022 afsluttede min HF, valgte jeg at tage et sabbatår, hvorefter jeg arbejdede på en folkeskole som lærer/pædagogvikar i omkring 11 måneder, hvilket gav mig en masse brugbare erfaringer samt kompetencer mht. jobbet som lærer.
I min fritid kan jeg godt lide at bruge tid med min familie, træne, gå ture, arbejde og lave mad.
Til dagligt arbejder jeg som lektiehjælper, og udover det arbejder jeg også som vikar i hjemmeplejen og som vikar på et bosted for unge over 18 med ADHD og autisme.
I fremtiden drømmer jeg om at blive folkeskolelærer, da jeg har et ønske om, samt en passion for at hjælpe andre, og da jeg gerne vil have en positiv indvirkning på nutidens børn og unge samt de fremtidige generationer, ved at gøre mit bedste for at de får den bedst mulige skolegang samt fremtid.
Som person vil jeg beskrive mig selv som en meget tålmodig, retfærdig, betænksom, passioneret, samt hjælpsom og omstillingsparat person som brænder for at gøre andre mennesker glade, samt gøre en forskel.