Hej og velkommen til min profil! Mit navn er Malou.
Jeg er en glad og rejselysten ung kvinde, som brænder for at arbejde med børn og unge. Som person er jeg udadvendt og omsorgsfuld. Jeg er mødestabil, pligtopfyldende og kan lide at udfordre mig selv. Jeg interesserer mig for pædagogik, sprog, rejser og kultur.
Til sommer starter jeg på læreruddannelsen, og jeg har allerede erfaring som lærervikar (knap 1/2 år) og som pædagogmedhjælper (3 år) primært med aldersgruppen 2,5-4 år, hvor jeg har arbejdet med børn med forskellige tilknytningsproblematikker, og jeg er derfor stærk i det relationelle arbejde.
Derfor vægter jeg det også højt, fordi jeg ved, hvilken betydning gode og trygge relationer har for barnets/den unges trivsel, udvikling og indlæring - også hos børn/unge uden tilknytningsproblematikker. Trives man, lærer man også bedre. Jeg fokuserer derfor meget på at bygge en god relation til min elev (og være i børnehøjde), så vi sammen får nogle positive og sjove timer.
Jeg glæder mig til at møde min næste elev!