Hej og velkommen til min underviserprofil!
Mit navn er Ida og jeg er i gang med mit sabbatår, efter at jeg dimitterede fra en STX-uddannelse i sommers. Udover at være glad for skole er jeg FDF-leder, hvilket jeg har været siden 2022. Herigennem har jeg taget en lederuddannelse med en masse andre unge. Ellers elsker jeg at være kreativ med keramik eller tegning.
Det vigtige ved at lære er forståelse. I min undervisning lægger jeg vægt på, at vi ikke kun kender svaret, men også kan forklare vejen derhen. Det er øvelser, som forbedrer selvtilliden og den faglige forståelse.
Sammen finder vi den måde, du bedst lærer på, så vi kan få en god og sjov oplevelse med faget. Jeg er tålmodig og lyttende, og kan hjælpe med at forklare svære emner på en simpel måde. Jeg er utroligt glad for at lære fra mig, og har erfaret hvor vigtigt det er at en underviser er engageret.
Jeg glæder mig til at møde dig!
Venlig hilsen Ida