Kære kommende elev og forælder – velkommen til min GoTutor profil!
Jeg går til daglig i 3g på gymnasiet. Igennem både min folkeskoletid og gymnasietiden har jeg vægtet skolearbejdet højt, men ligeledes også tiden væk fra dette. Jeg er et meget struktureret menneske, der arbejder fokuseret når jeg arbejder, men planlægger hverdag og undervisning med tid til sjov og hygge. Min tid udenfor skole og arbejde bruges derfor også på de hyggelige ting i livet såsom samvær med vener/familie og afslapning i form af en god film eller bog. Derudover nyder jeg at løbe og gør dette et par gange om ugen.
Jeg er en hjælpsom person og nyder at kunne gøre ting for andre, om det så er at gå en tur med hunden eller købe ind for min oldemor. Det er bl.a. dette der er grunden til jeg er lektiehjælper, da det glæder mig at kunne hjælpe med noget, man kan have svært ved. Jeg ser frem til at gøre en forskel for en masse børn og unge og give dem en bedre fremtid i det danske uddannelsessystem.