Hej og velkommen til min underviserprofil!
Mit navn er Mathias, og jeg går på nuværende tidspunkt på grundforløb 2 på EUX som elektriker.
Jeg er en stille og rolig dreng, der bor med sin mor og hund. Min mor er uddannet lærer, hvilket også har været en hjælp igennem min skolegang.
I min fritid nyder jeg at spille computer, være nede og træne og ellers bare hygge mig med mine venner og familie.
Jeg har altid været fagligt stærk igennem hele min skolegang og klaret mig godt, men det betyder ikke, at jeg altid har haft lyst til at tage i skole. For mig er skolen noget, der skal være sjovt, for at man gider at tage afsted, hvilket jeg ikke altid har syntes, det er. Det, der har hjulpet mig meget med at få mere lyst til at tage afsted, er, at jeg har fundet min egen måde at lære på. Jeg løser måske matematik lidt anderledes end andre, men det er det, som gør, at jeg har lysten til at lære mere og lære fra mig.
Jeg synes generelt at skole og undervisning generelt skal variere. Det skal ikke altid være sådan, at man kommer ind i et lokale, åbner en bog og bare laver opgaver ud fra det eller bare gengiver, hvad den sagde. Det betyder ikke, at jeg synes, at bøger skal fuldkommen væk, for jeg synes også, det kan være et fantastisk læremiddel, men jeg mister i hvert fald hurtigt lysten til at lave det samme flere uger i streg. Så hellere komme med nogle forskellige opgaver, som skal løses anderledes.
Hvis du har svært ved fag som dansk, matematik eller engelsk, vil jeg rigtig gerne hjælpe og er klar til at skabe et forløb, der passer jeres behov og ønsker. Om det er primært bogligt eller mere kreativ undervisning, så er jeg klar til at hjælpe.
Jeg glæder mig til at møde jer!