Hej, jeg hedder Caroline!
Jeg havde svært i min udskoling, men færdiggjorde i sommers 2022 min STX med karakterer, der fik mig ind på Statskundskab på KU! Men dette kunne jeg ikke have gjort alene: Det var pga. gode og engagerede undervisere.
Hos alle elever vil jeg bestræbe mig på et afslappet miljø, hvor alle føler sig trygge. Min stil som underviser kommer an på, hvad min elev har behov for, og hvordan vi bedst arbejder sammen. Med en yngre elev vil jeg gøre undervisning mere engagerende og sørge for, at eleven ser det at lære som en god og sjov ting. Med en ældre elev vil jeg nok gå mere konkret til værks, da det faglige foregår på et højere niveau, men ville samtidigt beholde det hyggelige aspekt!
Jeg har tilstrækkelige sproglige kundskaber i dansk og engelsk, da jeg havde den supersproglige studieretning på mit gymnasium, Aurehøj. Jeg har desuden boet i England i min barndom. Før gymnasiet var matematik dog altid den store faglige kærlighed i folkeskole, og en gang imellem savner jeg endda lidt færdighedsregningkompendierne!
Personligt interesserer jeg mig især for strik og andre kreative hobbyer, læsning, og madlavning :)