Hej og velkommen til min profil!
Mit navn er Mikkel og til daglig er jeg i gang med en HHX-uddannelse. Jeg er en frisk og ung fyr, som i sin fritid spiller en masse håndbold. Da jeg startede i gymnasiet, fandt jeg ud af, at jeg faktisk er ret god til de fleste fag – især matematik. Jeg har aldrig før følt mig som en af de dygtige i klassen, men det ændrede sig. Jeg tror, det har meget at gøre med min lærer, som virkelig har gjort matematik spændende for mig. Det har gjort mig mere engageret – ikke kun i matematik, men også i mine andre fag. Den motivation og glæde ved læring vil jeg rigtig gerne give videre til andre. Jeg har også lige været et år på efterskole, hvilket har styrket mine sociale færdigheder rigtig meget. Jeg er god til at møde nye mennesker og tale med fremmede. Derudover har jeg været håndboldtræner for yngre børn på camps, hvilket har givet mig erfaring i at arbejde med og undervise børn.