Hej og velkommen til min underviserprofil!
Jeg hedder Marie og til hverdag går jeg i 3.g på Favrskov Gymnasium i Hadsten. Jeg har altid interesseret mig for skolen, og min nysgerrighed har også gjort, at jeg har leveret gode resultater. Derfor har jeg nu et ønske om, at kunne hjælpe flere unge med at finde interessen for skolen, lektierne og alt det faglige, således at de kan få det bedste ud af dem selv og deres dagligdag.
Udover at være engageret i skole, er jeg også et meget udadvendt og positivt menneske med en masse gåpåmod. Jeg er sjældent set uden et stort smil, og jeg elsker at omgåes med mennesker - både unge såvel som gamle.
Jeg glæder mig til at lære dig at kende!