Hej, mit navn er Hector, velkommen til min underviserprofil!
Jeg er en glad og åben person, som elsker at have noget at lave. Jeg er gerne aktiv og bruger meget fritid på træning og andre fritidsaktiviteter som fodbold. Jeg kan også være glad for computere hvad end det er at spille på dem eller selv lave spillene til dem.
Jeg går i øjeblikket på STX med studieretningen, Matematik A, Fysik B og Kemi A. Jeg arbejder som studiepilot for gymnasiets Autist-linje, hvor jeg hjælper elever med deres lektior og afleveringer. Før gymnasiet har jeg gået på Danmarks ældste Friskole, som bygger på Grundtvig og Kolds værdigrundlag, om det myndige menneske, som er selvbevidst og ansvarsbevidst.
Til min undervisning udnytter jeg min viden, om Grundtvig og Kolds værdier til at skabe en aktiv forståelse hos eleven, og promovere elevens egen evne til at løse en opgave. Med det mener jeg, at jeg vil guide eleven til at forstå et spørgsmål i stedet for direkte at give eleven svaret. Derudover benytter jeg gerne aktiv læring i et rummeligt omfang, dvs. vendespil, quizzer med mere.
Jeg har selv yngre søskende som har kæmpet med diverse faglige så vel som personlige udfordringer, hvilket har givet mig et indblik i deres syn på verden og skolearbejde. Jeg har hele mit liv været meget motiveret til at hjælpe andre, og har også haft et stort fagligt overskud til det. Derfor ser jeg det oplagt at tilbyde min hjælp til elever her ved GoTutor.