Hej, og velkommen til min profil!
Jeg hedder Caroline og håber på at være din nye underviser.
Jeg er netop blevet færdig med en 2-årig HF og har nu sabbatår, før jeg skal videre på universitetet.
I min fritid kan jeg godt lide at læse bøger, være kreativ og være sammen med venner og familie.
Selv er jeg meget videbegærlig og nyder at lære fra mig! Jeg har både erfaring fra at have hjulpet klassekammerater med lektier, at tjekke afleveringer igennem, samt gode oplevelser fra privatundervisning her.
Det er mit allerstørste mål at se mine elever blomstre og få en ‘aha’-oplevelse - det er dét, der motiverer mig!
Det er meget vigtigt for mig at skabe motivation og en sund tilgang til stoffet hos eleven, og at det med at gøre sit bedste er det allervigtigste - man kan trods alt ikke gøre mere. Mine elever skal vide, at der ikke findes dumme spørgsmål, og at vi tager det hele i deres tempo.
På HF har jeg taget en naturvidenskabelig universitetspakke med Kemi B, Fysik B og Matematik A. De naturvidenskabelige fag er noget, jeg synes er rigtig spændende, men det er også noget, jeg i min tidlige skolegang har kæmpet med! I folkeskolen har jeg altid godt kunne lide de mere humanistiske fag, da disse er faldet mig meget mere naturligt. Jeg kan altså sagtens sætte mig ind i det med, at matematik og fysik kan være svært, men jeg tror på, at man med motivation nok sagtens kan lære det!
Jeg har med andre ord et bredt spektrum af fag, som jeg kan undervise i, afhængigt af behov og tid.
Mit mål er at give mere selvtillid til eleven samt indsigt i dele af faget, der kan være svære at få styr på. Det er meget individuelt, hvordan man lærer bedst, så jeg vil gøre mit bedste for at tilpasse undervisningen til noget, der virker for den enkelte.
Jeg ser frem til at blive din nye underviser og skabe nogle gode læringsoplevelser for os begge!