Hej og velkommen til min undervisningsprofil
Det, der i høj grad driver mig, er muligheden for at hjælpe andre. Derudover har jeg en stor faglig interesse. Det tænker jeg er et godt udgangspunkt for at være din lektiehjælper.
I forhold til undervisning/lektiehjælp, så har jeg en del års erfaring, som frivillig lektiehjælper i Matematikcenters lektiecafeer, hvor jeg har hjulpet unge mennesker i udskolingen (8.-10. kl.) samt gymnasieelever med matematik.
Fagligt så er det primært matematik (overbygningen og gymnasie niveau) samt gymnasiefagene virksomhedsøkonomi, erhvervsøkonomi, international økonomi og finansiering, hvor jeg kan hjælpe dig.
Min uddannelsesmæssige baggrund er en kandidatgrad i jordbrugsøkonomi fra Københavns Universitet, som jeg færdiggjorde i 2010. Arbejdsmæssigt har jeg 11 års erhvervserfaring, hvor jeg har været ansat i hhv. DLG og Nykredit. Pt. arbejder jeg i Norlys Energy Trading.
Håber at jeg kan hjælpe dig og ser frem til at høre fra dig.