Hej og velkommen til min underviserprofil!
Jeg hedder Ask og jeg har lige nu sabbatår, hvor jeg arbejder som timelærer i gymnastik på Halvorsminde efterskole. Jeg er gymnast ind til knoglerne, og både bruger og har brugt meget tid på både at være træner, og selv at træne. Jeg elsker at se den tydelige udvikling der er i gymnastik når en af mine gymnaster lære noget nyt, eller blot begynder at få nemt ved noget de har arbejdet med. Jeg har gået 10 i år i folkeskole på Klarup skole, 1 år på Flemming efterskole og 3 år på HHX Turøgade.
Jeg forsøger at skabe trygge rammer, hvor vi er der for primært at lære, men at man også kan lære på en sjov måde. Jeg elsker at nørde, og give små fokuspunkter som man kan tænke over. Hvis det ene ikke virker, prøver vi en ny måde, for at det til sidst lykkes og giver mening.
Jeg er lektiehjælper, da jeg mener at jeg kan hjælpe dem der har svært ved at fange meningen med nogle af de ting man lære i skolen. Med 8 års erfaring som gymnastiktræner, har jeg også nogle erfaringer med hvad der kan motivere og hvordan man kan få unge til at tænke over ting på nye måder. Jeg var også selv glad for at gå i både folkeskole og på gymnasiet, og kom ud af gymnasiet med et gennemsnit på 10,6. Jeg har trænet mange forskellige slags børn og teenagere, og har lært at gå til hver gymnast i øjenhøjde.
Jeg glæder mig til at lære dig at kende!