Kære kommende elev og forældre - Velkommen til min GoTutor profil.
En passioneret og nysgerrig nyuddannet lærer i matematik, idræt og historie fra Via University College. Jeg har et stort gå-på-mod samt en forkærlighed for at danne Danmarks ungdom til ansvarlige- og blomstrende unge mennesker. Jeg har en del års undervisningserfaring af alle klassetrin i særligt grundskolen fra bl.a. efterskoleregi, praktikker og studiejobs.
Jeg går meget op i relationen til eleven og forældrene, at få indkorporeret bevægelse i undervisningen, samt skabt et godt og trygt læringsmiljø i øjenhøjde. Dette vil jeg skabe ved altid at tage udgangspunkt i elevens behov, bruge rosende og opmuntrende ord, samt ved at finde de indlæringsmetoder, der passer bedst til eleven. Vi lærer alle på forskellige måder. Derudover synes jeg, at læring skal være sjovt og hyggeligt. Derfor skal der efter min mening også være plads til at snakke om andet en lektier og skole, selvom det selvfølgelig er det, der fylder mest.
Grunden til at jeg er tutor og uddannet lærer skyldes, at jeg elsker at arbejde med børn og unge, og det at lære nye ting. Alt nyt kan være svært i starten, men når koden bliver knækket skabes en forløsning og stor glæde. At være medskabende og vidne til denne succesoplevelse, synes jeg, er det mest fantastiske at opleve, og det er derfor, jeg elsker dette arbejde.
Personligt går jeg meget op i gymnastik, dans og svømning, men elsker generelt al sport. Derudover elsker jeg god mad, dyr, samt at være kreativ.
Jeg vil gøre mit bedste for at hjælpe dig/ dit barn til at finde glæden ved læring og skabe en masse succesoplevelser.