Velkommen til min underviserprofil!
Mit navn er Linnog jeg er født og opvokset i Sverige, Stockholm. Jeg flyttede til København i 2017 da jeg startede på min danseudannelse Copenhagen Contemporary Dance School. Siden min eksamen i 2020 har jeg arbejdet som freelance danser, koreograf, underviser, model etc. Lige nu søger jeg et job, som føles meningsfyldt og som jeg kan kombinere med min dansekarriere - her er GoTutor det perfekte valg!
Lidt mere om mig så er jeg en kreativ og engageret person. Jeg har en særlig passion for at skabe dyb kontakt med mennesker, og jeg oplever en stor glæde i at kunne støtte og inspirere andre. Jeg har den dybeste kærlighed til kunsten og at lære og udforske forskellige emner. Jeg elsker at læse, skrive og er meget interesseret i filosofi, psykologi og samfundet i det hele taget. Som person er jeg nysgerrig, empatisk, og jeg sætter stor pris på den tillid og relation der skabes mellem elev og tutor, hvor jeg tror at det er i den relation man kan hjælpe bedst.
Jeg har erfaring med undervisning, særligt i dans, hvor jeg har arbejdet med børn i alle aldre. Denne erfaring har lært mig, hvor vigtigt det er at skabe et trygt og støttende miljø, hvor børn føler sig set og anerkendt. Som underviser er jeg tålmodig og god til at se hver elevs individuelle behov. I min undervisning arbejder jeg ofte med visuelle billeder eller andre associationer for, at eleven så tidligt som muligt føler at de har ejerskab over den viden de får.
Jeg er lektiehjælper ved GoTutor, fordi jeg gerne vil hjælpe elever med at opnå deres fulde potentiale og udvikle deres selvtillid. At se elever vokse både fagligt og personligt er utrolig meningsfuldt for mig, og jeg tror på, at mine evner til at skabe en god atmosfære kan være en stor hjælp for dem. Selvom jeg er fra Sverige, taler og skriver jeg dansk, og jeg ser frem til at hjælpe dig!
Med venlig hilsen, Linn