Hej og velkommen til min underviserprofil!
Sidder du ofte fast i opgaver? Eller har du svært ved at komme i gang? Måske har du brug for en at spare med undervejs? Eller også har du måske brug for at tage tingene i et tempo, som er dit eget?
Hvis du kan genkende dig selv i overstående, så er jeg glad for at du er her, for jeg vil rigtig gerne hjælpe dig.
Jeg har selv befundet mig i præcis de situationer, som jeg nævner ovenfor. Jeg husker tydeligt hvordan det at have en anden person ved min side, gav mig den hjælpende hånd, som jeg havde brug for, og vigtigst af alt gav det mig nogle succes oplevelser, som gav mig modet til at forsætte.
Jeg startede i sommers på bacheloren i fysik på Københavns Universitet. Jeg har nu ca. fem måneder inde, fundet ud af, at jeg skal noget andet. Derfor har jeg både tid, overskud og vigtigst af alt lyst, til at lære fra mig, fordi jeg ved hvordan det er at have brug for en støtte til det faglige.
Som person er jeg undersøgende, hjælpsom og optimistisk. Dette vil jeg benytte mig af i vores relation, til at sørge for at vi skræddersyer et forløb, som passer præcis til dig, og vigtigst af alt, sørge for at vi tager det i et tempo som er dit eget og hvor du føler dig tryg.
Jeg tror på at rejsen er ligeså vigtig som målet!
Du har helt sikkert et mål, når du nu har valgt at få dig en tutor. Men rejsen til målet er mindst ligeså vigtig, som målet i sig selv. Derfor ønsker jeg at vi sammen gør det til en god oplevelse og skaber nogle succeser, ved at sætte nogle delmål, så vi har noget at fejre undervejs!
Jeg har valgt at lektiehjælper hos GoTutor, fordi det vil være enormt givende for mig, at kunne være med til at hjælpe dig med at få succesoplevelser i din hverdag.