Hej, mit navn er Luna og jeg er din nye underviser!
Jeg er en glad og kreativ ung kvinde, som elsker at lære og videregive viden. Personligt elsker jeg at lære sprog, og er nu igang med at lære hollandsk, da jeg har familie i Amsterdam. Jeg går lige nu på læreruddannelsen i Århus.
Når jeg skal lade op efter en lang uge, så gør jeg det gerne i selskab af familie og venner.
Jeg tror på, at det bedste miljø at lære i, er et hvor man er tryg. Dette gælder både omgivelserne, men også, at man er tryg ved sin underviser eller tutor. Åben kommunikation er vejen frem!
Den bedste undervisning sker, hvis du føler dig tryg ved at dele dine ønsker og behov for undervisningen, med mig.
Jeg er lektiehjælper, fordi jeg synes den bedste form for medmenneskelighed kommer frem, når man videregiver viden. Det er også af samme grunde, at jeg har været frivillig hos DRC (Dansk Flygtningehjælp) og at jeg gerne vil undervise, som lærer i fremtiden.
Jeg håber at kunne dele min viden med dig.
Jeg glæder mig til at møde dig!
Mvh. Luna