Hej!
Mit navn er Melanie. Jeg er en ansvarlig og motiveret pige, der er vokset op i Fredericia, og jeg har altid holdt meget af at lære nye færdigheder, hvad end det så har været i eller udenfor skolen.
Jeg er lige startet på historiestudiet på SDU, noget som jeg planlægger at bruge til at blive gymnasielærer. I mine sabbatår har jeg rejst og bl.a. har jeg haft et studieophold i USA, hvor jeg læste engelsk. Mit studieophold i USA har bl.a. givet mig et indblik i, hvordan man bliver undervist i et andet land, og den erfaring kan jeg bruge som lektiehjælper. Derudover vil jeg som underviser skabe en god undervisning ved at forme undervisningen på den måde, som der fanger elevens opmærksomhed og koncentration bedst muligt, og derfor vil undervisningsmetoden som lektiehjælper variere fra elev til elev.
En af grundene til at jeg arbejder hos GoTutor er, at jeg i fremtiden gerne vil være gymnasielærer, så et arbejde som lektiehjælper gavner mig, samtidigt med at jeg også hjælper andre et sted, hvor jeg har mulighed for at hjælpe.
Jeg glæder mig til at blive jeres lektiehjælper!