Hejsa. Mit navn er Christian. Jeg bor på Aarhus Ø med min far, Jesper, og min mor, Maria. Herudover har jeg to søskende, Jacob og Anna. Jeg går på Egaa gymnasium i 2.g på studieretningen Matematik A, Samfundsfag A. Jeg spiller fodbold to gange om ugen i Skødstrup, hvor jeg også har tilbragt hovedparten af min barndom.
Jeg ønsker at etablere et sundt læringsmiljø, hvor eleven er i fokus. Jeg vil forsøge at tilgodese elevens interesser, så eleven føler, at undervisningen bidrager til vedkommendes faglige niveau. Ydermere ønsker jeg, at eleven igennem hele forløbet føler sig motiveret, så vi kan opnå de bedste faglige resultater sammen. Min relation til eleven er super vigtig, når jeg underviser, det er især vigtigt, at eleven føler sig godt tilpas i mit selskab.
I forhold til pædagogiske kompetencer, jeg har tidligere fungeret som træner på en fodboldskole i Aarhus, hvor jeg havde ansvaret for 30 unge drenge i aldersgruppen 12-14 årige.