Hej og velkommen til min underviserprofil!
Mit navn er Karoline og til daglig er jeg i gang med en STX-uddannelse på Middelfart Gymnasium og HF, hvor jeg har studieretningen samfundsfag og engelsk. Jeg er en meget positiv, imødekommende og sød person, der elsker at hjælpe andre med ting, som de måske har lidt svært ved. Jeg er meget perfektionistisk i de ting jeg laver, og derfor går jeg også op i at eleven formår at lære det som personen skal. I min fritid træner jeg meget og går til gymnastik, som er noget af det, jeg elsker allermest at lave.
Som underviser vil jeg være tålmodig og hjælpsom. Jeg går op i at eleven føler sig tryg og tør sige, hvad man har svært ved. Jeg forklarer gerne ting på flere måder, indtil det giver mening for eleven, og jeg synes det er vigtigt at arbejde struktureret, men også at undervisningen er motiverende og overskuelig.
Jeg er lektiehjælper ved GoTutor, fordi jeg brænder for at hjælpe andre med at få en bedre skoleoplevelse. Det betyder meget for mig at kunne være med til at give elever mere selvtillid i skolen, oplevelser af succes og en følelse af, at fag kan være sjove og til at forstå.