Hej og velkommen til min underviserprofil!
Mit navn er Harir og jeg læser medicin på 2. år af kandidaten. Jeg er en positiv, engageret og social person med en stor passion for læring og for at hjælpe andre med at udvikle deres faglige potentiale.
Gennem de sidste fem år har jeg arbejdet som lektiehjælper, hvor jeg har hjulpet elever med forskellige faglige udfordringer og niveauer. Det har været utrolig givende at følge deres udvikling og se den fremgang og selvtillid, de opbygger undervejs. Jeg lægger stor vægt på at være både pædagogisk, tålmodig og nærværende, da jeg mener, at tryghed og god kommunikation er afgørende for læring.
Mit mål som underviser er at skabe et trygt, motiverende og støttende læringsmiljø, hvor elever føler sig komfortable med at stille spørgsmål og udvikle sig fagligt uden frygt for at fejle. Jeg tror på, at alle kan lære og forbedre sig med den rette støtte og undervisningsform.
Jeg glæder mig til at lære dig at kende og hjælpe dig med at nå dine mål :)