Hej! Jeg er 23 år og studerer til daglig Film- og Medievidenskab på KU. Jeg har tidligere arbejdet i mit gymnasies lektiecafé og har været ansat som folkeskolevikar, hvor jeg bl.a. havde ansvar for undervisningen af elever, som ikke kunne deltage i den almindelige undervisning. Jeg har altid været glad for at gå i skole og vil derfor kunne hjælpe med mange forskellige fag.
I min fritid dyrker jeg gymnastik og er frivillig for Youth for Understanding, hvor jeg arbejder sammen med unge mennesker og hjælper dem med at tilpasse sig til at være udvekslingsstudent.
Som underviser er jeg imødekommende, anerkendende og prøver på at møde eleverne i øjenhøjde.