Velkommen til min GoTutor profil.
Jeg hedder Julie. Jeg bor i Randers, og jeg har 1,5 års merit på læreruddannelsen. Til dagligt læser jeg markedsføringsøkonomi i Randers.
Når jeg ikke går i skole, arbejder jeg i Djurs Sommerland, og det har jeg gjort i 10 sæsoner. Jeg har de sidste 8 år haft min egen hest, som jeg desværre blev nødt til at sælge pga. studiestart.
Jeg elsker at være sammen med mennesker og at gøre en forskel for andre. Jeg er en meget udadvendt og åben person, og min fritid bruges på mine bedste venner og min familie.
Som underviser er jeg meget løsningsorienteret, og har eleven på sinde. Jeg har erfaring indenfor undervisning i specialområdet. Jeg har arbejdet på en specialskole på Djursland i knap 1 år, hvor jeg dagligt stod for undervisningen af elever på forskellige klassetrin. Jeg underviste primært børn med autisme og ADHD og i undervisningssituationer med børn med særlige behov, skal man være meget omstillingsparat og klar på nye udfordringer - ikke to dage er ens.
Jeg er lektiehjælper ved GoTutor, fordi jeg gerne vil hjælpe børn til at udforske deres faglige kunnen, og give dem troen på at de er gode nok, som de er - jeg vil gerne lære børn at det er okay at lave fejl, og at man bare skal op på hesten igen.
Jeg glæder mig til at høre fra jer.