Hej og velkommen til min underviserprofil!
Mit navn er Per, og jeg læser til maskiningeniør på Absalon Campus Kalundborg på 3.semester. Min drøm er at blive underviser i gymnasiet i fagene matematik og fysik. Derfor vil jeg gerne prøve kræfter af med at undervise således at jeg selv holder liv i den grundlæggende viden og opøver mine pædagogiske kompetencer.
Da jeg selv har haft det svært som yngre med de naturvidenskabelige fag, så ved jeg hvordan det er og jeg kan sætte mig ind i elevers modgang. Det har også gjort mig selv meget bevidst om min egen læring og de erfaringer jeg har bygget op omkring stoffet og psykologien bag som jeg gerne vil give videre.
Min idé om indlæring er at det ikke er noget der skal dumpes ned i hovedet på os, men nærmere at det er noget vi skal trække frem indefra og ud. Mit mål er at du som elev ikke kun lærer et enkelt emne, men at du opbygger evnen til at studere selv, at blive bevidst om din læring og på den måde selv kan knække nøden fremover.
Som menneske er jeg empatisk, tålmodig og positivt indstillet. Jeg har igennem mange år været instruktør og træner i bowling, hvor jeg også har undervist børn og unge.
Jeg glæder mig til at møde min næste elev!