Hej og velkommen til min underviserprofil!
Mit navn er Jonas, og jeg er en imødekommende og positiv ung mand, der sætter pris på et aktivt og socialt fritidsliv - hvad end det er at dyrke sport eller spille computerspil. Når jeg ikke er sammen med venner, bruger jeg tiden på at fordybe mig bag computerskærmen, fiske eller snorkle. Ved computeren spiller jeg forskellige skydespil og RPG-spil. Jeg har også arbejdet som skuespiller i teater og reklamefilm. I skoletiden kæmpede jeg med ordblindhed, men jeg er kommet godt efter det og har derfor en god forståelse for, hvad der kan være udfordrende, når man er ordblind.
Jeg har erfaring med undervisning og pædagogisk arbejde gennem praktik som skolelærer, hvor jeg har undervist i matematik i 3. klasse, engelsk og matematik i 6. klasse samt engelsk i 9. klasse. Derudover har jeg arbejdet som pædagog på sommerkolonier med fokus på teaterundervisning. Disse erfaringer har styrket min interesse og motivation for at arbejde med børn og unge og bidrage til deres læring og udvikling.
Mine undervisnings metoder er open-minded og tilpassende hvilket vil sige at mine metoder tilpasser sig til barnets styrker og udfordringer men hvor der er plads til en sammentale om hvad der fungere og hvorfor en undervisnings metode der passer til barnets behov. Mine undervisnings metoder indeholder også en rummelighed for fejl og hvor selvstændighed langsomt bygges op.