Hej og velkommen til min underviserprofil - jeg hedder Mikkeline :-)
Jeg er en glad, udadvendt og fagligt engageret person, og jeg elsker at lære fra mig. Jeg arbejder som pædagogmedhjælper i en vuggestue, og har flere års erfaring som tutor og lektiehjælper på gymnasie- og folkeskoleniveau.
Jeg blev student fra Roskilde Katedralskole i sommer, hvor jeg havde studieretningen Musik A og Matematik A, og har på nuværende tidspunkt sabbatår.
I min undervisning har jeg fokus på at skabe et trygt rum, der kan danne grundlag for faglig udvikling og motivation. Jeg tilstræber at finde den undervisningsform der bedst muligt kan hjælpe eleven til at opnå læring og tryghed. Jeg vil altid lytte til elevens og forældrenes forventinger og ønsker og bedst muligt tilpasse mig disse.
Jeg glæder mig meget til at starte et forløb med dig :)