Mit navn er Simon og jeg er forhåbentlig din nye underviser.
Jeg er en meget rolig og tålmodig ung mand, der er i gang med at studere bachelor i Idrætsvidenskab på AU. Jeg har en stor interesse i undervisning og det gør mig glad når jeg yder faglig hjælp, som jeg kan se rykker eleven i en positiv retning.
Af tidligere erfaringer har jeg 2 år på bagen som lærervikar i 4.-9. klasse på Østerhåb skole, dette gav mig en masse kompetencer i hvordan jeg kan videregive den viden jeg har i de forskellige fag i folkeskolen.
Efter arbejdet som lærervikar var jeg et halvt år på højskole, hvor jeg lærte en masse om mig selv og dyrkede sport dagen lang. Da jeg var færdig med højskolen fik jeg et job i et halvt år som uuddannet lærer på et mellemtilbud for specialelever på Tørring skole. Dette gav mig en masse som person og her kunne jeg virkelig rykke eleverne både menneskeligt og fagligt, hvilket var vildt spændende-
Ved siden af studiet dyrker jeg en masse sport, hvor min primære sport er fodbold. Her har jeg også været ungdomstræner i et par år og fodboldskoletræner i mange år, hvor jeg har lært en masse om struktur og altid har haft et fokus på at de små fodboldspillere skulle have det sjovt med fodbolden. På grund af fodbold har jeg også spillet en masse FIFA og har generelt kendskab og interesse for esport.
Håber på at vi kan lære en hel masse sammen!