Hej og velkommen til min profil!
Mit navn er Thomas. Min undervisningsstil er præget af en hermeneutisk tilgang, som bygger på hvad eleven ved i forvejen. Ved at korrigere på denne "for-forståelse", disse fordomme, og ved at bygge ovenpå, opnår vi ny viden.
Jeg tilstræber mig at møde eleven hvor de er og forstå eleven. På det grundlag kan jeg, ved at fremhæve elevens styrker, og med en engageret tilgang, løfte eleven, og møde eventuelle udfordringer.
Det er vigtigt for mig at motivere eleven, da jeg godt ved, hvor frustrerende det kan være, når man ikke forstår det "som de andre gør". Mit motto i undervisning og i livet er "én ting ad gangen". Med en engageret undervisning i passende tempo, og ved at bygge ovenpå hvad eleven kender i forvejen, ved jeg, at eleven kan lære det udfordrende stof.
Jeg bestod gymnasiet sidste år, med et snit på 9,9. Min linje var MAT A, FYS A, Kemi B og Mus B, så jeg er stærk i de naturfaglige fag, men jeg har også en stor interesse i humaniora, som jeg dyrker i min fritid (og dengang som mine valgfag).
Siden jeg forlod min skolegang har jeg aftjent min værnepligt de sidste 8 måneder hos den kongelige livgarde, så jeg har en god holdning og disciplin til arbejdet.
Jeg kommer fra en stor familie, med flere små søskende, som jeg holder meget af at passe, opdrage og hjælpe på livets vej. Derfor var det nærliggende for mig at søge job som tutor i mit sabbatår, også for at holde mine akademiske kompetencer ved lige.
I privat er jeg en social, ung fyr, som elsker at lave sjov, og den personlighed stråler igennem når jeg arbejder. Jeg elsker musik, og spiller selv guitar og bas så ofte jeg kan. Desuden holder jeg af træning, og har spillet tennis hele mit liv.
Jeg kommer fra en international baggrund, men har altid været bundet til Danmark. Jeg har boet mange steder i verden, fra Holland og Belgien til Kina og Indonesien. Jeg har opnået et meget højt niveau i både engelsk og fransk, muliggjort af et adræt sprogøre.
Mit håb er at hjælpe børn og unge med alle former for udfordringer. Alle fortjener en god skolegang.