Hej og velkommen til min underviserprofil!
Jeg hedder Signe og til daglig studerer jeg til lærer. Jeg er åben, udadvendt og altid klar på at lære nyt og møde nye mennesker. Derudover er jeg meget tålmodig og rolig, og der skal meget til at slå mig ud. Jeg har haft jobs indenfor diverse erhverv og har derfor erfaring fra forskellige ting, men jeg har især erfaring inden for pædagogik og undervisning, hvor jeg i 2 år har arbejdet som vikar på en specialskole, hvor meget af undervisningen foregik 1:1, hvilket jeg derfor har god erfaring med. Her har jeg arbejdet med mange forskellige børn i forskellige aldre og med forskellige udfordringer, hvor jeg har sat stor pris på at gøre skoledagen og hverdagen bedre for dem. Jeg sætter pris på at have god tid til at arbejde med de enkelte elever, så de kan opnå deres individuelle mål. Jeg elsker arbejdet med børn og unge og især, når jeg har muligheden for at gå i dybden med eleverne. Jeg har stor forståelse for, hvilke udfordringer man kan have med forskellige fag, og finder det meget interessant at arbejde med at gøre tingene mere forståelige og håndgribelige.