Hej og velkommen til min underviserprofil!
Mit navn er Thue og jeg blev HTX-student i sommers. Jeg er bl.a. interesseret i naturvidenskab, software og historie. I min fritid spiller jeg computerspil, læser eller mødes med venner. Jeg ser mig selv som en, der godt kan lide at skabe en god stemning, og jeg elsker både at lytte og fortælle.
Kort sagt, så er jeg en meget stereotypisk nørd 😊
Når jeg lærer fra mig, går jeg op i tre ting:
1. Tålmodighed med min elev, og åben dialog. Det er helt okay ikke at forstå noget med det samme, eller bed om en bedre forklaring. Det er vigtigt, at eleven føler sig tryg nok til at sige til, hvis noget ikke virker for dem, frem for at de holder det til sig selv.
2. Positiv forstærkning. Det er vigtigt for mig ikke kun at give feedback på det der ikke virker, men også det som gør. Det forstærker elevens lyst til at lære og opnå de mål som opsættes, ved at gøre læring til en belønnende og sjovere oplevelse.
3. Forklaring af 'hvorfor', og ikke bare hvordan. Det kan være alt fra at forklare, hvorfor det er fedt at lære at læse som barn, til hvorfor taksonomi (redegørelse, analyse og diskussion) er så relevant. især i udskolingen og gymnasiet. Det giver både en rationel årsag til hvorfor læring er vigtig, og hjælper på fagligheden i en bredere omfang end det enkelte emne/fag
Mine kompetencer ligger hovedsageligt i det naturvidenskabelige, men jeg har også gode erfaringer med humanistiske fag som historie, geografi og samfundsfag 😄