Hej og velkommen til min underviserprofil!
Mit navn er Amanda og jeg studerer Almen Engelsk på Aalborg Universitet på andet semester. Jeg er oprindeligt fra Amager, men flyttede til Aalborg i sommeren 2024. Jeg er en sjov men stadig stille pige, som godt kan lide at ligge i sofaen med en god bog. Men hvis vejret er til det, så er jeg den som er gået/løbet en tur. Udover at læse kan jeg også godt lide at være kreativ og at bage.
En af mine stærke kompetencer er at jeg er tålmodig, når jeg skal lære fra mig. Derudover er jeg god til at tænke ud af boksen, og dette gælder især hvis det, jeg prøver at forklare, er svært at forstå. Jeg har selv stor interesse i både matematik og engelsk, og det er derfor også de to fag jeg primært vil kunne hjælpe i.
Jeg er blevet lektiehjælper, da jeg selv brugte det da jeg var yngre, og fordi jeg gerne vil hjælpe både børn og unge med at komme gennem skolen med så få forhindringer som muligt.
Jeg glæder mig til at møde dig!