Hej, jeg er din nye underviser/lektiehjælper. Jeg hedder Malene, og jeg har gået på Stenhus kostgymnasium i Holbæk. Jeg elsker sprog og kultur og havde derfor en sproglig rettet linje på gymnasiet. (international kommunikation og kultur).
Ved siden af skolen spillede jeg elitefodbold, hvor jeg blandt andet har spillet i spanien og USA. Jeg er ellers en smilende pige, som glæder sig til at møde dig! Jeg er fuld af energi og sikker på, at vi nok skal finde på noget sjovt at lave ind i mellem.
Jeg er en meget energisk pige og elsker at holde mig i gang med tonsvis af ting! Så hvis du også har krudt i røven, så bare rolig, jeg var heller ikke den bedste til at sidde stille i skolen, og jeg skulle lave noget med både krop og hoved!
Jeg starter på uddannelse til april 2023 som kommunikationsgast i søværnet.
Som underviser vil jeg sørge for, at du til hver en tid kan komme til mig. Du skal ikke være bange eller nervøs for at fortælle mig, hvis det går for hurtigt, du har brug for en pause, at det er svært, eller møg kedeligt! - så vil jeg gøre alt, hvad jeg kan, for at det passer præcis til dig!
Jeg har før undervist 3 elever, da jeg gik i 9 klasse, og jeg elskede det. Jeg så frem til at hente dem nede i SFO´en og høre, hvordan deres dag havde været, lave lektier osv. Min favorit ting ved at undevise var at se de fremskridt børnene gik igennem. For eksempel havde jeg en pige, som havde meget svært ved at læse, og da jeg stoppede i 9. klasse og ikke længere kunne være hendes lektiehjælper, kunne hun læse på samme niveau som resten af klassen.
Jeg har også været fodboldtræner og har en erfaring med børn og unge fra alderen 3-15 år.
Jeg nyder, at jeg kan hjælpe børn med at få en god start på skolelivet, faget eller ugen. Hos mig tager vi en ting ad gangen, og opnår resultater i dit tempo! Derfor er jeg nu din lektiehjælper/underviser fra Gotutor, for jeg vil hjælpe, hvor jeg kan!