Hej og velkommen til min underviserprofil!
Mit navn er Hassel og til daglig er jeg i gang med en STX-uddannelse på Næstved Gymnasium. Her har jeg studieretningen Biologi A, Kemi B og Idræt B - tre fag, som jeg finder utrolig interessante og er meget glad for.
I min fritid går jeg til dans og har gjort det hele min liv. Jeg går meget op i min dans og bruger derfor en masse ugentlige timer på at forbedre og udvikle mine kompetencer. Jeg har konkurreret i mange år, og har bl.a. deltaget ved verdensmesterskabet 3 gange i forskellige stilarter. Dans har i særdeleshed styrket mine kreative evner med henblik på at tænke ud af boksen og formidle forskellige udtryk og følelser. De mange konkurrencer har også resulteret i, at jeg er god til at præstere i pressede situationer. Derudover arbejder jeg i sommerhalvåret i Bonbonland, hvor jeg har god erfaring med at tage ansvar for forskellige opgaver samt møde og håndtere forskellige mennesker.
Helt generelt er jeg en glad og nærværende person. Jeg holder meget af at hjælpe andre mennesker og finder en glæde i, at videregive mine erfaringer og kompetencer. Jeg arbejder målrettet og engageret med de ting jeg laver, fordi jeg brænder for at blive klogere og skabe udvikling - både fagligt og som menneske. Som resultat deraf, hjælper jeg ofte mine klassekammerater med at formidle og forstå det faglige indhold af undervisningen.
Derudover har jeg to mindre søskende, som jeg regelmæssigt hjælper med lektier og skolearbejde. Derfor er jeg vandt til at formulere fagligt indhold på en pædagogisk, rolig og simpel måde. Jeg er sympatisk, tålmodig, lyttende og rummelig, hvilket er kvaliteter jeg vægter højt i min undervisning.
Som underviser ønsker jeg at skabe succesoplevelser og en motivation for faglig udvikling. Jeg brænder for at skabe et positivt og rummeligt læringsmiljø med plads til at lave fejl og stille spørgsmål. Det gør jeg fordi erfaring har vist mig, at der på den måde opbygges tryghed i faget, samt en større forståelse for det faglige indhold. Samtidig går jeg meget op i at belyse de små sejre og derved fastholde motivationen og lysten til at lære mere indenfor det pågældende fag.
Jeg glæder mig til at møde dig :)