Mit navn er Ida, og jeg er din nye underviser!
Jeg går lige nu i 3. g på Herning Gymnasium. Jeg møder altid folk med et smil uanset om det er udenfor hjemmet eller på arbejde. Jeg nyder, at kunne lære mine kompetencer fra mig, da jeg har god erfaring med at udvikle, vejlede og motivere andre. Det gør mig glad, da jeg kan være med til at hjælpe en person på rette vej.
Jeg har meget erfaring inden for udvikling og videregivelse af mine egne kompetencer fra mit arbejde på McDonald's, hvor jeg lige nu er ansvarlig for at udvikle vores medarbejderes kompetencer og muligheder. Dette har en stor betydning for mig, da jeg kan give noget af alt min erfaring og viden til dem, så de kan vokse og udvikle sig.
Fra mit frivillige arbejde som gymnastikinstruktør har jeg opnået erfaring i den måde, vi alle lærer på forskellige måder, og hvordan man kan bruge dette til sin fordel.
Som person er jeg meget forstående, og sætter mig altid ind i den enkeltes sted. Derudover er jeg meget organiseret, da det er min erfaring, at det er enormt givende at skabe et overblik og en struktur, når man prøver at finde frem til forståelsen af et fag.
Jeg glæder mig til at blive din underviser, for jeg brænder for at gøre en forskel!