Hej og velkommen til min underviserprofil!
Mit navn er Jacoba. Jeg læser medicin på 5. semester ved Aarhus Universitet og brænder for både at lære og at lære fra mig. Jeg elsker at formidle viden og er god til at forklare problemstillinger på flere måder, så du kan forstå det uanset dit udgangspunkt.
For mig er læring noget af det fedeste jeg kender til, og den begejstring vil jeg gerne give videre. Derfor gør jeg altid mit bedste for at tilpasse undervisningen til dine behov og ønsker.
Jeg har altid været engageret i mine fag, særligt engelsk og matematik, som var mine favoritter i både folkeskole og gymnasie. Gode og inspirerende lærere betød meget for mig. Netop dennne rolle som en god lærer er den jeg stræber efter at indtage.
Lidt om mig:
Jeg elsker at bruge min fritid på at spille fodbold. Fodbold har altid været en stor del af mit liv, og er absolut den sport jeg bedst kan lide. Derudover er jeg også meget glad for at læse bøger i min fritid, spille computerspil, samt at hænge ud og slappe af med mine venner.
Jeg glæder mig til at lære dig at kende!
Jacoba