Hej! Mit navn er Camilla, og jeg er tutor hos GoTutor. Det er jeg, fordi nyder at lære fra mig, opleve indlæringsprocesser og afhjælpe de frustrationer, der opstår i mødet med nye ting, man ikke helt kan forstå selv.
Jeg er lærerstuderende og er i gang med det sidste år af min uddannelse. På mit studie har jeg allerede afsluttet undervisningsfagene dansk og engelsk og er godt igang med at gøre idræt færdigt også. Jeg er dog yderst klar på at være lektiehjælper i en lang række andre fag, da min faglige palet og generelle interesse rækker udover mine undervisningsfag. I min fritid spiller jeg håndbold og er meget sammen med mine venner og familie. Som person er jeg meget jordnær og snaksaglig og nyder at være sammen med mennesker i alle sociale kontekster.
Jeg er en god underviser, fordi jeg dagligt bliver undervist i det, og fordi jeg har rigtig meget faglig viden med i bagagen. Dette især hvad angår pædagogik, faglighed, og hvordan man bedst muligt stilladserer et undervisningsmiljø for den individuelle elev. Jeg har været i praktik som lærer, og der er ikke noget, jeg nyder mere end at bruge min fagviden i samspil med det praktiske!